Min Baggrund:


Klinik Pilgaard er drevet af mig, Gitte Pilgaard Thomsen, som er uddannet fysiurgisk- samt lægeeksamineret klinisk -massør og har taget flere kurser i behandlingsformer som bla. indisk hovedmassage, kranio sakral terapi og øre- og afspændings akupunktur.

Mit hjerte banker for at hjælpe mine medmennesker med deres udfordringer og for at yde den absolutte bedste behandling til hver enkelt.

Det er min store passion! 

Igennem min opvækst, har jeg altid masseret min far, som arbejdede på slagteriet, og min interesse blev vakt, da jeg opdagede, hvordan jeg med mine hænder, kunne lindre ømme muskler og rent faktisk gøre en forskel for hans velbefindende.

Igennem årene kunne jeg godt mærke, jeg kunne noget særligt med mine hænder, og tog derfor uddannelsen som fysiurgisk massør i 2016 og blev lægeeksamineret klinisk massør i 2019.

Det gjorde ikke min interesse for alternativ behandling mindre! Herefter fulgte en masse kurser og jeg fortsætter med at dygtiggøre mig i behandlinger, kroppen og det hele menneske.


I denne fortravlede verden, hvor alt bare skal gå hurtigere, er det vigtig at passe på sig selv. Vi er fantastiske til at symptombehandle her i Danmark, men det allervigtigste er altså at fjerne årsagen til vores dårligdomme.

Massage er ikke "bare" massage. Det er gavnligt på så mange punkter og kan virkelig gøre underværker for både krop og psyke.

Og hvem fortjener ikke en timeout og at have det godt?!

Og i dag, hvor pensionsalderen blot stiger og stiger, er det en rigtig god investering at passe godt på dig selv.


Jeg vil gøre mit absolut bedste for at give dig en god oplevelse, når du besøger mig på klinikken, så tøv ikke med at Kontakte mig, hvis du vil vide mere, eller book en tid Her, hvis du kunne tænke dig en behandling.


Jeg glæder mig til at se dig!😊